Par Terapi

Anne Marie Eskildsen

Par samtaler
– har I mod på forandring ?

Hvorfor Terapi:

Det er de færreste par der undgår kriser og konflikter i deres parforhold. Konflikterne i et parforhold kan blive så fastlåste, at man oplever stor utilfredshed i parforholdet, – og med gensidige bebrejdelser  og skænderier forsvinder nærheden i forholdet og måske også lysten til at have sex.

Kærlighedsforholdet er
og bliver den vigtigste
opdagelsesrejse mennesket

kan foretage. 

Søren Kierkegaard

Du og din partner kan have udbytte af parterapi, hvis:

I begge to har viljen til forandring.

I stadig har et ønske om at ville hinanden.

I begge ønsker hjælp til et problem, som I ikke oplever at kunne løse ved egen hjælp.

Parterapi giver jer
hjælp og støtte til
at lytte til hinanden
og blive tydelige for hinanden.

Hvordan:

Parterapi hos mig kunne ligesåvel hedde “kommunikationstræning for par”. For det er parrets indbyrdes kommunikation, terapien handler om. Det er parforholdet, der er klient i terapien, ikke to modparter.Som parterapeut støtter jeg jer i, at få jeres budskaber klart frem – sammen med de følelser der ligger bag  (og som tit ikke bliver kommunikeret).

Parterapien indeholder ikke dybtgående, personligt arbejde, som det sker i individuel terapi. Som parterapeut er jeg meget inspireret af Imago terapi som kort sagt handler om, at parforholdet – med dets uundgåelige konflikter og magtkampe – kan være en hovedvej til personlig udvikling for begge parter.