Velkommen til Terapi og Socialrådgivning
I mere end 30 år har jeg arbejdet med samtaler, og jeg holder af en god og dyb kontakt via samtalen. For mig er det vigtigt med en åben dialog og jeg ligger vægt på, at vi sammen udforsker dine vanskeligheder og muligheder.
Vi er ikke ens og alle reagerer vi på forskellige måder. Derfor har jeg ikke færdige opskrifter på, hvordan du får det bedre eller hvordan du kommer videre i dit liv. Men med samtalen som et redskab, kan vi sammen finde din vej videre.
Jeg er optaget af hvordan vi hver især lever et liv i overensstemmelse med egne evner og behov.
Jeg har især erfaring med selvværdsproblematikker, sorg, angst, depression samt stress.
Også pårørende til mennesker, der er ramt af psykisk sårbarhed, står ofte meget alene i deres sorg og afmagt, og det kan være forløsende for hele familien, at kommunikere om det svære i livet, både sammen, men også hver for sig. Derfor taler jeg både med børn og voksne, alene og i par eller som familier.
Familier kan blive ramt af svær sygdom, både fysisk og psykisk, der kan være skilsmisse, dødsfald eller andre krisetilstande, hvor man som familie har brug for at få talt sammen.
Både børn, unge og voksne kan have brug for at tale med en som lytter og således skabe nye veje for livsmestring.
Mange kan også stå i belastende situationer, hvor de har brug for social bistand, også her har jeg en stor erfaring, der kan komme dig til gavn. Jeg hjælper gerne hvis du er kørt fast i det offentlige system og har brug for hjælp til at komme videre enten i din kommunikation med jobcenter eller sagsbehandler. Især har jeg erfaring med resourceforløb og børne/familie sager.
På de følgende sider får du mere at vide om mig, min baggrund, mine ydelser og priser. Se i menuen og find det du gerne vil se.
Se endvidere evt. præsentationsvideoen “hvem er jeg ? ” link i højre side.
Jeg er medlem af Psykoterapeut Foreningen og følger derfor foreningens etiske regler som kan læses på foreningens hjemmeside, linket findes ligeledes i højre side.
Jeg har tavshedspligt, men forbeholder mig ret til at få supervision.
Psykoterapeut MPF og Socialrådgiver
Anne Marie Eskildsen
Det skrev en tidligere kunde til mig om forløbet hos mig……
Se mere om kunders tilfredshed under anbefalinger.
Kære Anne Marie
“Jeg har altid været glad og tilfreds med samtalerne ude ved dig. At skulle dele det aller mest sårbare kræver, at man har tillid til den man sidder overfor. Jeg har tillid til dig og ved, at du altid er ærlig og fortæller mig, hvad du mener! Knus og mange tak for dig og din måde at være på overfor mig!”