Kærlighedsforholdet er og bliver den vigtigste opdagelsesrejse mennesket
kan foretage. Søren Kierkegaard

Hvorfor Parterapi:
Det er de færreste par der undgår kriser og konflikter i deres parforhold. Konflikterne i et parforhold kan blive så fastlåste, at man oplever stor utilfredshed i parforholdet, – og med gensidige bebrejdelser  og skænderier forsvinder nærheden i forholdet og måske også lysten til at have sex.
Du og din partner kan have udbytte af parterapi, hvis:

  • I begge to har viljen til forandring.
  • I stadig har et ønske om at ville hinanden.
  • I begge ønsker hjælp til et problem , som I ikkeoplever at kunne løse ved egen hjælp.

Parterapi giver jer hjælp og støtte til at lytte til hinanden og blive tydelige for hinanden.

Hvordan:
Parterapi hos mig kunne ligesåvel hedde “kommunikationstræning for par”. For det er parrets indbyrdes kommunikation, terapien handler om. Det er parforholdet, der er klient i terapien, ikke to modparter.Som parterapeut støtter jeg jer i, at få jeres budskaber klart frem – sammen med de følelser der ligger bag  (og som tit ikke bliver kommunikeret).

Parterapien indeholder ikke dybtgående, personligt arbejde, som det sker i individuelterapi. Som parterapeut er jeg meget inspireret af Imago terapi som kort sagt handler om, at parforholdet – med dets uundgåelige konflikter og magtkampe – kan være en hovedvej til personlig udvikling for begge parter.