Det kan være hårdt, forvirrende og kaotisk, at være pårørende til et menneske med psykisk sårbarhed. Du har bekymringer om hverdagen, for din nærmeste og tanker om, hvordan du støtter bedst muligt. Samtidig står du ofte i situationer, der er ukendte og svære at håndtere.

Du kan få følelser af ensomhed, skyld, vrede, og sorg!

Livet med din kære blev ikke, som du forventede.

Ofte er der brug for, at du hjælper med praktiske opgaver eller andet, samtidig med at du måske har et fuldtidsjob og andre hensyn at tage. Du kan opleve, at hele din verden bryder sammen – at alt er håbløst. Du skal både tage vare på den, der er ramt af sygdom, dig selv – og måske resten af familien.

Derfor kan der være brug for støtte og mulighed for, at dele det svære i ens liv med andre, der har samme vilkår. Måske kan andre give vejledning og råd, så du bliver bedre i stand til at tackle de svære situationer og følelser, så det ikke får unødvendige konsekvenser for dit liv.

Under alle omstændigheder vil muligheden for at dele sorger, bekymringer, følelser m.m. med andre ligestillede skabe luft i dagligdagen og være den pause, du kan have brug for, for at passe på dig selv. Forsøg at opretholde din dagligdag og hav fokus på at få gode oplevelser – og lad ikke sygdommen fylde det hele. Det er også vigtigt, at forsøge at bevare relationer i familien, så for eksempel forældre-barn-relationen eller søskenderelationen bevares så normal som mulig.

Vi mødes en ugentlig aften om ugen fra kl.19.00 til 21.30. Der vil være kaffe og te på kanden.

Min opgave er, at få skabt den optimale balance i gruppens dynamik og vælge værktøjer til at understøtte processen – alt sammen holdt op imod, hvad der er behov for, så gruppedeltagerne vil involvere sig og føle, at de har et medansvar for processen og gruppen.

Jeg stræber efter at samle en gruppe på 10-12 personer. Efter 10-12 gange skal gruppen være selvkørende.