Lad mig slå fast, det er meget dårlig stil at kommentere på andres kroppe, udseende, måder at tale på osv.

Der er ikke noget i vejen med dig, – det er IKKE dig, der er problemet, fordi du ser ud på en bestemt måde.

Men du er en del af problemet, HVIS du taler dårligt om andre. Ingen mennesker er berettiget til at udskamme andres kroppe eller udseende, lige meget hvordan de så ser ud. Så pas din egen butik!

For vi ser alle forskellige ud, og ingen har patent på, hvordan man skal se ud.

Når jeg reagerer stærkt på dette, er det fordi jeg selv som barn blev udsat for mobning. Dette har fulgt mig langt ind i voksenlivet og betyder, at jeg selv den dag i dag kan komme i tvivl om mit eget værd. Det har haft betydning for min oplevelse af muligheder i tilværelsen og givet sig udslag i, at jeg i mange år led af social fobi. Jeg var bange for at være forkert og ikke blive accepteret af andre.

Selvværd har jeg arbejdet en del med. Selvværd er noget helt andet end selvtillid. Selvtilliden, er kommet af, at jeg ved, at jeg er dygtig til det jeg laver, jeg stoler på mig selv i forhold til min faglighed. Derfor har mit arbejdsliv aldrig i stor grad været påvirket. Problemer med selvværd har derimod påvirket mig i mit private liv. F.esk. åbnede jeg mig ikke op for alle og kunne virke resserveret. Jeg har i mange år ikke troet, jeg var værd at være sammen med og jeg ikke havde noget at byde ind med i private sammenhænge. Dem der gav udtryk for, at de kunne lide mig, vidste ikke bedre, og jeg var sikker på, at når de opdagede hvem og hvordan jeg var, så ville de enten håne mig eller også ikke have mere med mig at gøre.

Kort sagt har jeg lært at passe på mig selv.

Skam har været et stort emne for mig. Skam over at være den jeg er, se ud på den måde jeg gør, gøre det jeg gør osv.

Samtidig har jeg dog været modig, jeg har igen og igen sat mig i situationer hvor jeg exponerer mig selv. Som oftest med godt resultat. Efterhånden er jeg som over 50 årig nået til den konklusion, at jeg ikke har noget at skamme mig over. Tværtimod !

Jeg har gået i terapi og arbejdet med dette gennem mange år, og har haft et godt liv på trods af dette. Dog kan min angst for at være forkert og ikke god nok, stadig dukke op i forskellige sammenhænge. Nu er det dog en velkendt ven, som jeg kan sige goddag til, bruge til at tænke mig om en ekstra gang og så evt. bede om at gå sin vej.

Voksne tackler mobning i barndommen meget forskelligt og mange bruger oplevelserne kontruktivt til at komme videre. Som ung valgte jeg helt ubevidst et erhverv udfra et ønske om at hjælpe andre. Allerede som barn vidste jeg, at jeg ville lave noget som forhindrede, at andre ikke kom til at føle sig lige så ensom og alene, som jeg havde følt mig.

Fakta om mobning:

Ikke alle negative handlinger er mobning. Drilleri er ikke i sig selv mobning, det kommer an på, ‘hvad der drilles med’, og hvordan den udsatte person selv opfatter det. Enkeltstående episoder med ubehagelige oplevelser som verbale eller fysiske angreb er ikke identisk med mobning, men tages de enkelte episoder ikke alvorligt, kan det udvikle sig til mobning. Cand.jur. og forsker i mobning Helle Rabøl Hansen beskriver forskellen i artiklen “Klokken ringer til mobning” (se kilder): “Mobning er ikke et enkeltstående slagsmål. Det er mobning, når et barn bliver udelukket og forfulgt gennem længere tid.”

Ifølge den norske psykolog Dan Olweus skal tre kriterier være opfyldt for, at man kan tale om mobning, jævnfør rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder):

· Det handler om aggressiv eller ondsindet adfærd som

· gentages og står på over en vis tid

· i en mellemmenneskelig relation, der præges af en vis ubalance i styrke- eller magtforholdet.

Selvom der eksisterer flere definitioner på mobning, skal det ifølge artiklen “Sundhedspersonalets rolle i arbejdet mod skolemobning” på DCUMs hjemmeside (se kilder) ikke bremse for, at den voksne anerkender et barns oplevelser og følelser. Selvom det, et barn oplever, ikke per definition er mobning, kan det stadig føles meget ubehageligt for barnet.

Hvilke former for mobning findes der ?

Der findes mange forskellige former for mobning. Den norske psykolog Dan Olweus skelner i rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) mellem indirekte og direkte mobning:

Direkte mobning er karakteriseret ved fysiske handlinger mod ofret:

· Fysisk kontakt; at skubbe, hive i tøj, spænde ben og så videre

· Mimik og ubehagelig gestik; at rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til med mere

· Tilråb og verbal nedværdigelse; at sige lede ting, for eksempel komme med racistiske tilråb, håne, true og lignende

Indirekte mobning er den mobning, der ikke umiddelbart lader sig se, for eksempel:

· Sladder og bagtalelse; at starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person og så videre

· Isolation; at udelukke fra et fællesskab, undlade at svare på henvendelser og andre lignende handlinger

Derudover kan mobningen ifølge Arbejdsmiljø Portalen (se kilder) inddeles i to hovedkategorier: rovmobning og konfliktrelateret mobning. Rovmobning er, når ofret ikke har gjort noget, der kan retfærdiggøre mobberens handlinger. Konfliktrelateret mobning er resultatet af en konflikt mellem ofret og mobberen.

Hvad er den mest typiske form for mobning i skolerne?

Børnerådets undersøgelse “Mobning2008” (se kilder) er baseret på analyser af mobning blandt 6.klasses elever. Undersøgelsen viser, at de elever, der var blevet mobbet på et tidspunkt i deres liv havde oplevet mobning på følgende måder:

· 28% blev fysisk generet

44 % fik deres udseende kommenteret

· 53 % blev kaldt øgenavne

· 42 % blev holdt udenfor

· 25 % blev kaldt generelt nedladende udtryk

· 16,2 % gennem sms’er

· 1,2 % gennem mms’er

· 6,9 % via opkald på mobil

· 10,5 % via chatsider

· 2,4 % via mail

Undersøgelsen konkluderer, at den verbale og sociale form for mobning er mest dominerende. Brugen af digitale medier – som Facebook, SMS’er, chat, e-mail, MMS – til mobning er til stede, og samtidig som udbredelsen af mobiltelefoner, computere og tablets er denne form for mobning blevet mere almindelig.

Nyere fænomener, som har fået meget omtale, er happy slapping og internetmobning – også kaldet digital mobning.

Konsekvenser af mobning:

Mange mobbeofre får alvorlige eftervirkninger.

33 procent af dem, som opgav at være blevet mobbet, havde en høj forekomst af PTSD-symptomer (flashbacks, søvnbesvær, angst, lavt selvværd, mareridt, depression, selvmordstanker, undgåelsesadfærd, lavere stresstærskel ), viser en kortlægning af mobning blandt 963 skoleelever i 8. og 9. klasse.

»Det er bemærkelsesværdigt, men alligevel ikke overraskende. Mobning er defineret som langvarig vold, fysisk eller psykologisk, udført af et individ eller en gruppe og rettet mod en person, som ikke er i stand til at forsvare sig i den aktuelle situation.«

»Sådanne oplevelser, ved vi, kan sætte spor hos offeret,« fortæller adfærdsforsker Thormod Idsøe ved Universitetet i Stavanger (UiS).

Han har studeret sammenhængen mellem det at blive udsat for mobning og forekomsten af PTSD-symptomer blandt norske skoleelever – sammen med kollega Ella Maria Cosmovici Idsøe ved Center for adfærdsforskning UiS og psykolog Atle Dyregrov ved Center for krisepsykologi i Bergen.

Symptomerne kan give store koncentrationsvanskeligheder, virke forstyrrende og hindre folk i at fungere normalt i hverdagen.

Den umiddelbare reaktion er smerte, krænkede følelser,
dårligt humør og fysiologisk arousal.(stress). På lidt længere sigt, hvis det fortsætter, og individet finder sig ude af stand til at håndtere det,
kan der indtræde en følelse af resignation og håbløshed.
Den mobberamte kan føle sig fremmedgjort og deprimeret, hjælpeløs og værdiløs

At blive mobbet, kan virke som en udstødelsesproces ‐ udstødning truer
fire fundamentale sociale behov. Det drejer sig om
1) Behovet for at høre til
2) Behovet for at have kontrol over interaktioner med andre mennesker
samt at kunne påvirke det, der kommer ud af interaktionerne
3) Behovet for at kunne bevare sin selvagtelse
4) Behovet for en meningsfuld tilværelse.
Ifølge teorien kan udstødelse af fællesskabet opfattes som en form for social død.

Udviklingspsykologiske iagttagelser af selvudviklingsprocessen samt erfaringer fra krisepsykologi viser, at manglende værdsættelse og accept af mennesker, som de personer vi er, opleves som tilintetgørende på linje med fysisk at blive truet på livet.
Hvis situationen er længerevarende, skabes en kronisk stresstilstand.
Personen tvinges til at udvikle overlevelsesstrategier for at tilpasse sig og opnå omgivelsernes accept og undgå udstødelse.
Personen fremmedgøres herved fra sig selv, udvikler en skrøbelig identitetsoplevelse og et mangelfuldt selvværd, hvilket forstærker afhængigheden af ydre autoriteter.
Citat fra artiklen ”LIVET SOM UNDTAGELSESTILSTAND”
Overlevelsesstrategier, fremmedgørelse og stress set i lyset af styringsstrategier i interpersonelle og samfundsmæssige relationer.
Nadja U. Prætorius 2005

Mobning er en stresstilstand, hvor oplevelsen af kontrol forsvinder. Hvor opbakning og støtte fra andre mennesker mangler. Og hvor offeret
begynder at danne et negativt tankemønster om sig selv og sine handlinger.

Hvordan kommer man videre:

Det at være blevet mobbet er tit forbundet med følelser af skam og mindreværd. Og det kan gøre det endnu sværere at opsøge hjælp, selv om hjælp udefra er det eneste, der kan opløse det “fængsel” det er at leve alene med skammen.

Det eneste barnet kunne gøre for at skærme sig mod mobningen var at “gøre sig død” – dvs. at lade som ingenting udadtil, at dukke sig, eller snige sig ubemærket væk, blive syg og dermed ikke komme i skole i håbet om at de andre glemmer og at accepten fra de andre igen kan indfinde sig.

Det hjælper ikke på frygten og angsten eller stressfølelsen, men det skærmer trods alt i den tid, man ikke er i skole. Ofte forstærkes eller genoptages mobberiet, når skolen genoptages.

Denne strategi med at forsvinde kan følge med ind i voksen livet. Du skal vide, at din reaktion med at holde dine følelser og vanskeligheder for dig selv er helt normal for mennesker, der har været udsat for mobning.

Det vil dog være bedre i længden at genskabe den tillid, du havde før du blev offer for mobning. Derfor skal du have hjælp til, at se hvem du var, inden du blev udsat for mobning, se dine følelser, dine behov og hvor elskværdig du var og er. Engang var det, du gør nu, det bedste du kunne stille op. Men hvis du vil have det bedre og vinde over din historie, så er det bl.a. det mønster, som du skal arbejde med at forandre. Det kan du bl.a. gøre i terapi.

Jeg vil gerne hjælpe dig på vej, guide dig og holde modet oppe på dig undervejs i processen, som godt kan føles ensomt.

Kilder:

Arbejdsmiljø Portalen

Børnerådets undersøgelse ”Mobning 2008”

Cand.jur. og forsker i mobning Helle Rabøl Hansen beskriver forskellen i artiklen “Klokken ringer til mobning”

Dan Olweus rapporten “Mobning og selvmordsadfærd”

Artiklen “Sundhedspersonalets rolle i arbejdet mod skolemobning” på DCUMs hjemmeside

Idsøe, Thormod; Dyregrov, Atle; Dyregrov, Kari (2017). School-based interventions. I: Evidence-based treatments for trauma related disorders in children and adolescents. Springer. ISBN 978-3-319-46136-6.

Artiklen ”LIVET SOM UNDTAGELSESTILSTAND”
Overlevelsesstrategier, fremmedgørelse og stress set i lyset af styringsstrategier i interpersonelle og samfundsmæssige relationer.
Nadja U. Prætorius 2005